Politiet efterlyste formodet gerningsmand: Nu er han fundet

En 14-årig dreng blev overfaldet i Kystbanetoget efter Tivolitur. Efter flere henvendelser har politiet fundet den formodede gerningsmand.

Opdateret kl. 19.00:

Politet har efter flere henvendelser fundet den formodede gerningsmand bag et overfald på en 14-årig dreng. 

På Facebook skriver Nordsjællands Politi: 

- Allerede nu mandag klokken 18 har vi modtaget adskillige tip, hvoraf flere peger på den samme person, og vi har derfor valgt at fjerne billederne igen.

Vi opdaterer jer igen i morgen, når vi har fået efterforsket, om vi har modtaget navnet på den formodede gerningsmand – meget tyder på det.

Mange tak for alle jeres likes, delinger, kommentarer og ikke mindst tip.

Blev overfaldet i toget

Det var på vej hjem fra en tur i Tivoli d. 29. december, at en autistisk 14-årig dreng blev overfaldet i Kystbanetoget på vej mod Helsingør. 

På turen hjem så han nogle unge mænd, der udøvede hærværk på en dør i toget. Drengen ville filme det og sende det til sin veninde. 

- Muligvis har det tirret gerningsmanden til at overfalde drengen, skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Overfaldet skete omkring Vedbæk Station. 

- Den forurettede blev slået flere gange, men på et tidspunkt lykkes det ham at slippe væk, fortæller efterforskningsleder Mogens Mogensen, Nordsjællands Politi. 

Den 14-årige vurderer, at den formodede gerningsmand er mellem 20-22 år. Han var sammen med to andre unge. 

På Nordsjællands Politis Facebook side, skriver politiet, at den formodede gerningsmand er stået af toget mellem Kokkedal og Helsingør - formentlig i Kokkedal.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik