NCC betaler polakker halv million efter strejke

12 polske kabelarbejdere får nu den halve million i løn. som de har til gode hos det polske firma Nanotel DK.

Det sker efter, at den danske storentreprenør NCC har indgået en aftale med 3F om at dække den løn, som deres polske underentreprenør har snydt de polske 3F'ere for, skriver Fagbladet 3F.

Polakkerne har ikke fået løn siden august, mens de har lagt kabler for NCC og DONG Energy i Roskilde, Stenløse og Køge.

De 12 polakker strejkede indtil i sidste uge og kunne på den måde lovligt blokere arbejdet. Kun ved at NCC som entreprenør dækkede det tab, det polskejede Nanotel DK havde påført dem, kunne DONG Energys kabler blive lagt færdige.

NCC ønsker ikke at deltage i et interview om sagen, men skriver i en mail, at også polske firmaer går konkurs "i ny og næ".


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik