Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Okore om venstrebensmål: Det sker ikke hver dag
Foto: Lorry
 
Mere information

Okore om venstrebensmål: Det sker ikke hver dag

27-10-12 11.08 af /ritzau/

SPORT |
FC Nordsjællands Jores Okore har fået selvtillid til at søge chancerne. Fredag blev han matchvinder mod AaB.

FC Nordsjællands 20-årige landsholdsspiller Jores Okore scorede kampens eneste mål, da de danske mestre fredag aften vandt 1-0 hjemme over AaB i Superligaen.

Okores mål blev endda sat ind med det kolde venstreben.

- Det sker ikke hver dag, siger Jores Okore.

- Indtil videre har jeg scoret alle mine mål med tre forskellige dele af kroppen: Hovedet, højre ben og venstre. Så nu må vi finde ud af, hvilken kropsdel jeg skal score med næste gang.

Forsvarsspilleren er på det seneste kommet frem til flere målchancer. Det skyldes selvtillid, forklarer den unge forsvarsspiller.

- Jeg tror lidt mere på det, efter jeg scorede første gang. Så kommer der den der ketchupeffekt, hvor du søger bolden endnu mere. Det gør mig farligere, siger Okore, der også nettede i forrige kamp mod Silkeborg.

Han er yderst tilfreds med, at det lykkedes FC Nordsjælland at sejre i topkampen på trods af, at holdet kun tre dage forinden havde brugt mange kræfter i 1-1-kampen mod Juventus i Champions League.

- Vi spillede rigtig godt. Vi holdt AaB fra de store chancer i anden halvleg og endte også med at holde nullet, så det er fantastisk. Det luner i tabellen, siger han.

FC Nordsjælland er på tredjepladsen i Superligaen. Holdet er et point efter AaB og fire efter duksene fra FC København.




Flere nyheder:


Historisk kampvogn vender hjem til stålby

Historisk kampvogn vender hjem til stålby

28-04-2015 13:14 af Christina Gerion, TV 2 Lorry
REGIONEN |
Den hjemmebyggede kampvogn, V3, vender midlertidigt tilbage til Frederiksværk, indtil Frihedsmuseet bliver genopbygget.
Pressede genbrugsstationer: Folk forsøger at luske deres affald ind

Pressede genbrugsstationer: Folk forsøger at luske deres affald ind

28-04-2015 10:11 af Christina Gerion, TV 2 Lorry
SAMFUND |
De københavnske skraldespande og affaldscontainere er pressede til bristpunktet. Borgerne forsøger nu at komme af med deres skrald på genbrugsstationerne, men det må man ikke.
Brandmænd kæmper stadig på Experimentarium.

Brandmænd kæmper stadig på Experimentarium.

28-04-2015 08:00 af Christina Gerion, TV 2 Lorry
REGIONEN |
Hertil morgen er Gentofte Brandvæsen stadig i gang med efterslukningen af den voldsomme brand, der i går hærgede Experimentarium i Hellerup.
Eksperter: Merkels besøg er guld værd for Thorning

Eksperter: Merkels besøg er guld værd for Thorning

28-04-2015 07:38 af /ritzau/
Nyheder |
Tysklands kansler er i dag Københavns og Helle Thornings gæst. Et besøg der kan betyde rigtig meget for statsministeren og hendes popularitet, mener ekspert.