Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Venstres spidskandidat fundet
Foto: TV2/Lorry
 
Mere information

Venstres spidskandidat fundet

26-10-12 15.45 af Frederiksborg Amts Avis

SAMFUND |
Gruppeformand John Schmidt Andersen fra Slangerup er Venstres borgmesterkandidat i Frederikssund. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det blev gruppeformanden for Venstre i Frederikssund Byråd, John Schmidt Andersen, der i aftes løb af sted med sejren som Venstres borgmesterkandidat i Frederikssund mod byrådsmedlem Jens Ross Andersen.

På opstillingsmødet i Kignæshallen i Jægerspris var 112 Venstre-medlemmer i Frederikssund Kommune mødt op, og i alt 115 deltog, men de sidste tre er ikke fra kommunen og kunne derfor ikke deltage i afstemningen.

Resultatet blev, at John Schmidt Andersen fik 87 stemmer, mens Jens Ross Andersen måtte nøjes med 25 af stemmerne, efter at de begge to havde fremlagt bl.a. deres mærkesager, fortæller formanden for Venstre i Frederikssund Kommune, Mikkel Hessner.

De to borgmesterkandidater var også oppe mod hinanden tilbage i 2009. Dengang stemte også 112 Venstre-medlemmer, men stemmefordelingen så lidt anderledes ud, da John Schmidt Andersen fik 63 stemmer, mens Jens Ross Andersen fik 49 stemmer. Udfaldet blev dog det samme.

Det blev ikke de borgerlige, der vandt kommunalvalget i 2009, men til næste år får de chancen igen, og spidskandidaten til borgmesterposten er nu fundet.




Lounge - seneste