Professor: København står godt i retssag mod staten

I dag tager i Østre Landsret fat i et slagsmål om millioner af kroner mellem landets største kommune, København, og staten i skikkelse af Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS).

Styrelsen har snuppet penge tilbage, som København have fået i statslig refusion for at aktivere modtagere af kontanthjælp.

Baggrunden er ganske enkelt, at AMS ikke mente, at aktiveringsprojektet levede op til lovens krav. Striden står, om de aktiverede skulle være til stede et bestemt set i 25 timer om ugen.

Men en juridisk ekspert spår ifølge Politiken mandat, at København kan vinde sagen. »De har en god sag«, siger dr. jur. og professor Søren H. Mørup, der har speciale i offentlig ret ved Aarhus Universitet, til Politiken.

AMS mener, at København i 2008 og 2009 fik for meget i refusion af staten for aktivering af modtagere af kontanthjælp. Derfor krævede styrelsen i december 2010 op mod 390 millioner kroner betalt tilbage, men senere blev kravet skruet ned til 65 millioner kroner.

Siden er beløbet blevet justeret yderligere ned til 60 millioner kroner. Selv om tilbagebetalingen er sat ned, er politikerne på Københavns Rådhus ikke tilfredse.

»Der må være en meget klar lovhjemmel, hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen henter penge op af kommunekassen, som de allerede en gang har godkendt, at vi skulle have«, siger direktør Thomas Børner, Beskæftigelsesforvaltningen, til Politiken.

AMS vil ikke ind i en debat retssagen, men kontorchef Vibeke Dalbro siger:

»Københavns Kommune har anlagt sag imod os, fordi vi i modsætning til kommunen ikke finder, at et tilbud, som alt overvejende består i jobsøgning på egen hånd, opfylder betingelserne i loven om at være opkvalificerende til arbejdsmarkedet. Kommunen kunne derfor ikke få 65 procent refusion fra staten for at have foretaget en sådan opkvalificering, men alene 35 procent. Det er nu op til landsretten at tage stilling til dette spørgsmål. Det afventer vi nu«, siger Vibeke Dalbro til Politiken

Søren H. Mørup har læst Arbejdsmarkedsstyrelsen afgørelse af 6. december 2010, kommunens stævning og styrelsens advokaters svarskrift.

»Betingelser for at få den høje sats på 65 procent er beskrevet i en bekendtgørelse, som er skrevet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og i den bekendtgørelse står der blandt andet, at de aktiverede skal have et tilbud på 25 timer om ugen, men der står ikke noget om, hvor det skal foregå henne. Om det er i Farvergade, ude på en virksomhed, eller hvor det er henne, står der ikke noget om«, siger Søren H. Mørup til Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik