Mand stukket ned med kniv i København

En mand er stukket i overkroppen på Frederiksborgvej. Han er på operationsbordet, men hans tilstand er stabil.

En mand blev tirsdag eftermiddag stukket ned på Frederiksborggade ved Postholdervej i Københavns nordvestkvarter.

- Han er blevet ramt af flere knivstik i overkroppen, fortæller den centrale efterforskningsleder Jan Høier.

Offeret kom op at skændes med en anden mand på gaden, og det endte altså med, at han blev stukket flere gange med en kniv. Hårdt såret søgte han tilflugt på et nærliggende pizzeria og bad om hjælp.

- Han blødte kraftigt og lænede sig ind over disken. Vi støttede ham, for han havde svært ved at holde balancen, og fik sat ham ned på en stol, fortæller en kunde i pizzeriaet til ekstrabladet.dk.

Lidt efter blev den sårede lagt ned på gulvet, og kunden forsøgte at stoppe blødningen med servietter.

Trods det voldsomme overfald ser offeret ud til at overleve.

- Han er bragt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han bliver behandlet for knivstikkene, men hans tilstand er stabil, siger Jan Høier til Ritzau.

Politiet ved ikke, hvad diskussionen, der førte til knivstikkeriet gik ud på, og har endnu ikke anholdt nogen i sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik