Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Læseproblemer plager erhvervsskolerne
Foto: TV2/Lorry
Arkivfoto
Mere information

Læseproblemer plager erhvervsskolerne

12-10-12 15.30 af DR Nyheder

SAMFUND |
Det er en større udfordring at få eleverne på landets erhvervsskoler til at læse lektier.

Hver femte elev har læsevanskeligheder, vurderer skolernes uddannelseschefer i en rundspørge foretaget af P1 Orientering og DR Analyse.

Samtidig vurderer to ud af tre adspurgte, at eleverne samlet set læser dårligere end tidligere.

Det alarmerende høje antal betyder, at lærerne flere steder ikke længere forventer, at eleverne læser lektier, og alt undervisning i stedet må foregå mundligt.

Svage fra Folkeskolen
Omfanget kommer ikke bag på læseforsker og professor Carsten Elbro fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet. Han forstår godt, hvis erhvervsskolerne føler sig "solgt" af folkeskolen, hvor en af kerneopgaverne er at lære børnene at læse:

- Det er fair at sige, at erhvervsskolerne er i en unfair situation. De er klemt af, at de får svage unge læsere ind fra folkeskolen, og at arbejdspladserne i stigende grad stiller krav til, at de uddannede skal kunne læse og skrive, siger han til P1 Orientering.

Direktør: Vi bliver overrasket gang på gang
På nogle skoler er problemet endnu værre end hver anden elev. Erhvervsskolen CPH WEST i Storkøbenhavn har for Børne- og Undervisningsministeriet gennemført en test af elevernes læseegenskaber, en såkaldt læsescreening. Uden at ville kommentere på det præcise antal, så kalder direktør Eva Hofman-Bang på Erhvervsskolen CPH WEST resultatet for nedslående:

- Det står egentlig ganske slemt til. Når vi tester vores elever, så kan vi se, at rigtig mange af dem har mangelfulde læsekompetencer. Det betyder, at man læser så dårligt, at man faktisk ikke er i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse, siger hun til DR Nyheder.




Flere nyheder:


København vil have OL-konkurrencer i 2024

København vil have OL-konkurrencer i 2024

30-03-2015 09:21 af Ritzau
SPORT |
Overborgmester Frank Jensen er i dialog med Hamburg, der kandiderer til OL-værtskabet i 2024.
Stor risiko for mangel på arbejdskraft

Stor risiko for mangel på arbejdskraft

30-03-2015 08:00 af Politiken
ERHVERV |
Det økonomiske opsving får byggeledere og centrale aktører i de kommende års store anlægsarbejder på Sjælland og Lolland-Falster til at advare mod overophedning og massiv mangel på arbejdskraft, skriver Politiken mandag.
Tunnelforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg får nyt liv

Tunnelforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg får nyt liv

29-03-2015 17:09 af Ingeniøren/TV2 Lorry
REGIONEN |
Helsingør borgmester Benedikte Kiær er glad. En rapport fra Øresundskomiteen viser, at tunnelen hurtigt kan tjene sig hjem.
Københavns Metro kører igen efter nedbrud

Københavns Metro kører igen efter nedbrud

29-03-2015 14:09 af Ritzau
REGIONEN |
Metroen kører igen planmæssigt efter et omfattende strømnedbrud. Det oplyser Metro Service.