Brøndby henter Faxe ind i trænerteamet

Brøndby har tilknyttet John "Faxe" Jensen til trænerteamet i en konsulentrolle.

John "Faxe" Jensen skal hjælpe Brøndbytræner Auri Skarbalius med at få klubben væk fra bundplaceringen i Superligaen.

Klubben på den storkøbenhavnske vestegn oplyser på sin hjemmeside, at man har tilknyttet John "Faxe" Jensen i en konsulentrolle omkring trænerteamet.

- Først og fremmest så er jeg utrolig glad for, at Brøndby henvendte sig til mig om at hjælpe dem i deres nuværende situation. Med alt det klubben har givet mig gennem årene, så er det klart, at jeg gerne vil bidrage med alt, jeg kan, for at få vendt den seneste tids udvikling, siger

John "Faxe" Jensen til klubbens hjemmeside.

- Det er vigtigt for mig at pointere, at uden fuld accept fra Auri og Bent (Brøndbys chef- og assistenttræner, red.) ville jeg aldrig træde ind i den rolle, jeg har fået, siger han.

John "Faxe" Jensen har første arbejdsdag på mandag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik