Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Biblioteket i Roskilde skrotter anlæg til en million
 
Mere information

Biblioteket i Roskilde skrotter anlæg til en million

06-10-12 12.04 af SN.dk

KULTUR |
Roskilde Bibliotekernes udlånsautomater har gennem længere tid været så ustabile, at bibliotekets ledelse nu har set sig nødsaget til at slukke maskinerne og opsige kontrakten med leverandøren. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

- Det er en meget uheldig situation. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at undgå gener for brugerne af biblioteket. Siden vi modtog maskinerne i foråret, har vi kæmpet med leverandøren for, at de skulle levere, hvad de har lovet i kontrakten. Men vi må nu se i øjnene, at de ganske enkelt ikke kan levere det, de skulle. Hardwaren er udemærket, men det program, som skal styre systemet, har simpelthen vist sig at være så fejlbehæftet, at vi nu skrotter systemet, fortæller bibliotekschef Mogens Vestergaard.

Brugerne af det skrottede system kommer til at opleve lidt mere ventetid for at få lov at låne og aflevere bøger de kommende par måneder.

- Vi skal have fremskaffet det udstyr, som vi havde for år tilbage, og så skal vi have alle medarbejdere ud til skrankerne igen og stå med håndscannere for at klare udlån og aflevering. Det betyder formentlig, at lånerne kommer til at vente lidt længere end normalt, siger Mogens Vestergaard.

De problematiske automater blev ellers indkøbt efter et grundigt udbudsarbejde.

- Vi var igennem et grundigt udbud sammen med både Esbjerg, Vejle og Århus Kommuner, og med konsulentbistand valgte vi dette system. Vi må konstatere, at det bare ikke gik, som vi forventede. Jeg vil ikke sige, vi er blevet snydt, men et eller andet sted er filmen knækket. Gudskelov får vi da pengene retur, siger Morgens Vestergaard.

Nu skal ordren igen i udbud. Den er dog så lille, at det kun er i nationalt udbud og ikke i EU-udbud. Udbudsrunden er afsluttet om 14 dage, og om yderligere 14 dage forventer kommunen at have en ny leverandør.

- Så går der nok yderligere en måned, inden det nye system er på plads, siger Mogens Vestergaard.




Flere nyheder:


100% lokalproduceret økologisk mælk lanceres

100% lokalproduceret økologisk mælk lanceres

30-01-2015 15:51 af TV2/Lorry
ERHVERV |
I dag har det røde Ø-mærke fødselsdag - her 25 år efter økologiens indtog, går man nu skridtet videre i Lejre.
39-årig dømt for hævndrab med ratlås i Høje Gladsaxe

39-årig dømt for hævndrab med ratlås i Høje Gladsaxe

30-01-2015 15:03 af Ritzau
KRIMI |
Efter at have været efterlyst internationalt blev drabsmistænkt anholdt i lufthavnen. Nu idømt 12 års fængsel.
Nomineret til byggeriets Oscar

Nomineret til byggeriets Oscar

30-01-2015 14:37 af TV2/Lorry
SAMFUND |
De nye Christianshavner-lejligheder på Krøyers Plads er nomineret til byggeriets svar på filmverdens Oscar.
Modeuge under pres

Modeuge under pres

30-01-2015 13:57 af TV2/Lorry
ERHVERV |
Modellerne skridter i disse dage ned ad den ene catwalk efter den anden, men udenfor blitzlysene, foreslår Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, at der skal lægges et økonomisk pres på Copenhagen Fashion Week og Danish Fashion Institute.