Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Sikkerheden knirker på Det Kongelige Teater
Foto: TV2/Lorry
 
Mere information

Sikkerheden knirker på Det Kongelige Teater

03-10-12 08.42 af Ritzau

KULTUR |
Ulykken på scenen, hvor skuespiller fik brud på ryggen, vidner om flere alvorlige sikkerhedsfejl på teatret.

Det var et resultat af adskillige sikkerhedsbrist, da en 500 kilo tung kulissevæg faldt ned over skuespiller Søren Sætter-Lassen under prøven til forestillingen "Lulu" på Det Kongelige Teater.

Information har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets rapport om ulykken, hvor Søren Sætter-Lassen brækkede underbenet og fik fire knoglebrud på ryggen. Og rapporten vidner om flere alvorlige fejl på Det Kongelige Teater:

For det første var der ikke lavet tilstrækkelig risikovurdering, efter kulissen var opstillet, og de ansatte var ikke instrueret tilstrækkeligt i arbejdet med kulissevæggen.

Derudover var der ikke etableret tekniske foranstaltninger til at sikre, at væggen ikke kunne vælte den forkerte vej.

Og endeligt var der problemer med de spyd, der var monteret på scenegulvet, og som skulle forhindre væggen i at skride, når den ramte gulvet. Spyddene stod nemlig løst i hullerne.

Rapporten vurderer desuden, at der var stort tidspres, da der under sceneskiftet skulle skiftes en defekt højttaler.

De nye detaljerede oplysninger om, hvad der egentlig skete ved ulykken på Det Kongelige Teater, har fået flere danske teatre til at revurdere sikkerheden.

På teatret Republique er de chokerede, da de har baseret deres sikkerhedspolitik på Det Kongelige Teaters:

- Det får mig til at tænke over, at det kan gå rigtigt galt. Også for de store drenge, som Det Kongelige Teater jo er, siger Oliver Campbell-Calder, der er produktionsleder på Republique, til Information.

- Vi må alle tjekke op på os selv og revurdere os selv for at blive bedre, tilføjer han.




Flere nyheder:


80-årig mand tilstår: Slog hustru ihjel med håndvægt

80-årig mand tilstår: Slog hustru ihjel med håndvægt

29-01-2015 15:36 af Ritzau
KRIMI |
Efter færdselsuheld fortalte 80-årig mand fra Farum, at hans hustru lå død på bopælen.
Tre mænd sigtet for hæleri med 900 meter kobberkabler

Tre mænd sigtet for hæleri med 900 meter kobberkabler

29-01-2015 13:16 af Ritzau
KRIMI |
Politiet kræver tre mænd fængslet for hæleri med 900 meter kobberkabel fra Banedanmark.
Gennembrud!

Gennembrud!

29-01-2015 11:21 af TV2/Lorry
SAMFUND |
Vi var på pletteten, da tunnelboremaskinerne Eva og Minerva i dag brød igennem til den enorme skakt i det, der engang bliver metrostationen ved Københavns Hovedbanegård.
145 lærere sagde op i Rudersdal

145 lærere sagde op i Rudersdal

29-01-2015 07:59 af Frederiksborg Amts Avis
SAMFUND |
145. Så mange lærere har forladt deres stilling i 2014. Det viser de nyeste tal, som Frederiksborg Amts Avis har fået fat på. Til sammenligning forlod 80 lærere deres stilling i kommunen i 2013.