Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Brøndby-trup til ledelsen: Giv os pengene
Foto: TV2/ Lorry
Arkivfoto
Mere information

Brøndby-trup til ledelsen: Giv os pengene

14-09-12 11.33 af Ritzau

SPORT |
Brøndby-truppen bakker op om afgørelsen i feriepengesagen og går dermed i rette med klubbens ledelse.

Det er ikke korrekt, når Brøndby-ledelsen med næstformand Benny Winther i spidsen kalder spillere for grådige, fordi de vil have de penge, som de har til gode efter afgørelsen i den såkaldte feriepengesag. Det er essensen af en pressemeddelelse, som en samlet Brøndby-trup har sendt ud via Spillerforeningen.

- Vi er glade for kendelsen i Fodboldens Voldgiftsret i sagen om blandt andet manglende feriepenge og pension, skriver Brøndby-truppen i pressemeddelelsen.

- For os er afgørelsen den eneste rigtige, fordi en overenskomst er til for at blive fulgt. Overenskomsten sikrer ordnede forhold, således at alle spillere uden undtagelse får grundlæggende ting som forsikring, pension og feriepenge, lyder det fra spillerne.

Blandt andre Benny Winther har kritiseret de tidligere Brøndby-spillere Peter Madsen, Thomas Rasmussen og Martin Ericsson, hvis sager om feriepenge og pension blev brugt som prøvesager i voldgiftsretten.

Ifølge Benny Winther var spillerne indforstået med, at feriepenge og pension var inkluderet i deres løn, da de forhandlede kontrakt, men voldgiftsretten afgjorde, at det var i strid med overenskomsten.

Brøndby-truppen peger på, at sagerne ikke kun handler om de tre spillere.

- Vi beder alle bemærke, at de tre prøvesager er blevet ført af Spillerforeningen ikke bare på vores vegne, men på vegne af omkring 1500 kontraktansatte spillere på alle niveauer. Mange andre klubber end vores er altså også involverede, skriver spillerne.




Flere nyheder:


Pilotstrejke rammer Norwegian-passagerer igen fredag

Pilotstrejke rammer Norwegian-passagerer igen fredag

05-03-2015 21:19 af Ritzau
ERHVERV |
Næsten alle indenrigsflyvninger i Skandinavien er aflyst fredag, oplyser Norwegian i en meddelelse.
Danmark er ramt af stress

Danmark er ramt af stress

05-03-2015 20:17
SAMFUND |
Danskerne lider hårdt af arbejdsbetonet stress, og det gælder selvfølgelig også her i hovedstadsområdet
Unge vælger fagforeninger fra

Unge vælger fagforeninger fra

05-03-2015 16:10
SAMFUND |
Flere og flere unge vælger fagforeninger fra. Det sker på trods af en lang række sager, hvor virksomheder ikke har behandlet de unge efter reglerne.
Terrorforhandlinger på pause uden aftale

Terrorforhandlinger på pause uden aftale

05-03-2015 13:53 af Ritzau
SAMFUND |
Vi mangler svar fra regeringen, siger blå blok på vej ud fra dagens møde i Justitsministeriet.