Kendt restaurantejer: Vi bliver afpresset på Nørrebro

Endnu en forretningsdrivende på Nørrebro står nu frem og fortæller, at han udsættes for afpresning af bander, der kræver beskyttelsespenge.

Det skriver politiken.dk.

Det er Restauratøren Torben Klitbo, der ejer ni forskellige restauranter i kæden Cofoco i København, som nu fortæller om sine oplevelser med afpresning.

»For tre-fire måneder siden modtog vi et brev på Scarpetta, som er en af vores restauranter. Der stod, at vi skulle kontakte et mobilnummer inden for tre døgn. Ellers ville vores butik blive smadret«, siger Torben Klitbo til politiken.dk.

Han har kun oplevet problemer med krav fra bander i sine to etablissementer på Nørrebro, førnævnte Scarpetta på Rantzausgade og Oysters'N'Grill på Sjællandsgade.

»På Oysters&Grill har vi flere gange oplevet, at en gruppe kom ind med elefanthuer på og smed æg ind i restauranten og lavede ballade. Derefter tog vi selv kontakt til de her unge fyre, som vi fandt ud af hvem var, sammen med de sociale myndigheder og politiet«, siger Torben Klitbo til politiken.dk.

Både angrebet på Oysters&Grill og trusselsbrevet mod Scarpetta er meldt til politiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik