Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Lastbiltyv fængslet og udvist
Foto: TV2/Lorry
Arkiv foto
Mere information

Lastbiltyv fængslet og udvist

20-08-12 16.17 af DAGBLADET Køge

KRIMI |
To fejlslagne tyverier i Køge-området kom til at koste en 37-årig polsk statsborger 1,5 års fængsel. Det skriver DAGBLADET Køge.

Dommen ved retten i Roskilde satte punktum for et kortvarigt tyvetogt, hvor alt gik galt for den 37-årige polak.

Sagen stammer fra 3. oktober sidste år, hvor den 37-årige Krasimir Minchev forsøgte at begå tyveri mod en lastbil på en rasteplads ved Køge Bugt Motorvejen. Tyveriet gik i vasken, da chaufføren i lastbilen vågnede, mens Minchev og en medskyldig forsøgte at skære traileren op med en skærebrænder.

Tyvene stak af, men efterlod sig værktøj og en lastbil, der indeholdt DNA-spor. Spor, der med en sandsynlighed på én til en million tilhørte Minchev og hans medskyldige.

De to mænd lod sig dog ikke slå ud af tabet af deres værktøj, og allerede fem dage senere var de to igen på spil på samme rasteplads.

Denne gang blev de taget på fersk gerning af en politibetjent, der så Krasimir Minchev gå rundt blandt lastbilerne. Kort derfra sad Minchevs makker parat i en rød Audi, og i bagagerummet blev der fundet en boltsaks og en skærebrænder.

I lyset af tyveriforsøget tidligere på måneden fandt Retten i Roskilde det bevist, at de to mænd havde til hensigt at begå et nyt tyveri. Den 37-årige blev idømt 1,5 års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark samt et indrejseforbud i de næste 12 år.




Flere nyheder:


Skraldekonflikt er luksusbuffet for rotter

Skraldekonflikt er luksusbuffet for rotter

28-04-2015 20:10 af TV 2 Lorry/ Sascha Yang
SAMFUND |
Hvem nyder godt af al den ophobede skrald i København? Det gør selvfølgelig de mange sultne gnavere.
Studenter kan også køre i veteranbiler i år

Studenter kan også køre i veteranbiler i år

28-04-2015 19:05 af Ritzau
SAMFUND |
Nye regler for brugen af veteranlastbiler får ingen betydning for årets studenterkørsler, fastslår politiet.
Historisk kampvogn vender hjem til stålby

Historisk kampvogn vender hjem til stålby

28-04-2015 13:14 af Christina Gerion, TV 2 Lorry
REGIONEN |
Den hjemmebyggede kampvogn, V3, vender midlertidigt tilbage til Frederiksværk, indtil Frihedsmuseet bliver genopbygget.
Pressede genbrugsstationer: Folk forsøger at luske deres affald ind

Pressede genbrugsstationer: Folk forsøger at luske deres affald ind

28-04-2015 10:11 af Christina Gerion, TV 2 Lorry
SAMFUND |
De københavnske skraldespande og affaldscontainere er pressede til bristpunktet. Borgerne forsøger nu at komme af med deres skrald på genbrugsstationerne, men det må man ikke.