Derfor er børneminister Christine Antorini (S) tilfreds med den eksisterende lov, der blev til efter et farceagtigt forløb under den tidligere regering, der endte med, at forældrene hvert andet år skal stemme om maden.
- Som udgangspunkt er vi tilfredse med ordningen. Tilbuddet er sundt, lever op til kostrådene, og forældrene har mulighed for at fravælge det, siger hun.
De første 25 kommuner har holdt afstemninger, og Ritzaus opgørelse viser, at der kun er sket en stigning på 20 institutioner til 508 ud af i alt 1018, der fremover vil have kommunalt organiseret frokost.
Men ministeren mener, at det er for tidligt at drage konklusioner på baggrund af afstemningerne.
- Der har været så meget ballade og uklarhed om de her madordninger, så vi skal lige give det en chance for at få det til at fungere. Det er første gang, der har været mulighed for at fravælge, siger Christine Antorini.
I Kommunernes Landsforening kalder børneudvalgsformand Jane Findahl (SF) ordningen for bureaukratisk, men er enig i, at den lige skal have tid til at virke.
I Københavns Kommune har man til gengæld allerede søgt ministeren om dispensation til at droppe afstemningerne og tvinge maden igennem til alle. Men det afviser Christine Antorini.
- De synes, det er bureaukratisk og vil af med den. Vi synes, det er vigtigt at respektere den lov, der er, hvor forældrene kan fravælge den. Vi har ingen aktuelle planer om at ændre loven, siger hun.
Både Københavns Kommune og Jane Findahl fra Kommunernes Landsforening kunne godt tænke sig en løsning med obligatoriske sunde madordninger. Men økonomien er ikke til det, fastslår børneministeren.
- Lige på nuværende tidspunkt har vi ikke planer og mulighed for at skyde ekstra penge ind i det. Kvalitetskravet er sikret, og det er det vigtigste i første omgang, siger Christine Antorini.
Vuggestue- og børnehavebørn får mulighed for et sundt frokostmåltid - og forældrene har muligheden for at fravælge tilbuddet, hvis de er utilfredse.
