Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

København sikrer sig mod voldsomme skybrud
Foto: TV2/Lorry
 
Mere information

København sikrer sig mod voldsomme skybrud

19-08-12 11.27 af ritzau

REGIONEN |
En ny skybrudsplan skal sikre, at København kun risikere at blive oversvømmet en gang hvert 100. år.

Store tunneler, kanaler og grønne grøfter skal sikre København mod oversvømmelser fra skybrud i de næste 100 år. Københavns kommune vil investere 3,8 milliarder kroner i en ny skybrudsplan, der ifølge Københavns teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal, er blandt de mest ambitiøse i verden.
- Det er ikke rimeligt, at københavnere, butiksejere og kommunen skal stå med en milliardregning efter et skybrud. Derfor siger vi, at København i fremtiden kun må oversvømmes hvert 100. år.
- Det er en af de mest ambitiøse planer i verden og giver samtidig københavnerne en mere rekreativ by, oplyser hun i en pressemeddelelse.
Skybrudsvandet skal efter planen ledes via overfladen, hvor det muligt, fordi det er billigst.
Der, hvor en grøn forbindelse eller vandvej på overfladen ikke kan lade sig gøre, vil der blive anlagt kæmpe tunneler under jorden separat fra kloakkerne med spildevand.
Det bliver især under Indre By og brokvartererne.
For at planen kan realiseres, vil det dog kræve ændringer i lovgivningen omkring betalingsreglerne for spildevand og Planloven.
Men de ændringer forventer Københavns Kommune, at Folketinget vil vedtage i løbet af efteråret 2012 og foråret 2013.
- Det er helt afgørende for københavnerne, at vi får sikret byen, så vi mindsker risikoen for en gentagelse af de enorme skader ved skybruddet 2. juli sidste år, skriver overborgmester Frank Jensen.
Den store skybrudsplan, der skal sikre hele byen, skal gennemføres over 20 år og vil ifølge Københavns Kommune skabe over 500 nye job.




Lounge - seneste