Ansat på Novo Nordisk snittet i ansigtet

Indbrudstyve blev overrasket af en ansat, og stak ham med en kniv i ballen og ansigtet. Politiet søger vidner.

En morgenfrisk medarbejder hos Novo Nordisk mødte klokken 5.44 ind til en slem forskrækkelse. To indbrudstyve luskede rundt foran medicinalgiganten i Måløv uden for København.

- Medarbejderen - der møder ind - retter henvendelse, og så stikker den ene ud efter ham, siger Kim Svenningsen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ritzau.

- Han får først overfladiske snitsår i ansigtet, og bliver så stukket i den ene balle på vej væk, fortæller han.

Der er kun tale om overfladiske skader, men manden har alligevel været en tur på skadestuen.

Begge overfaldsmænd stikker af til fods, og politiet har haft hunde på stedet. Intel nu uden held.

- Mændene er af østeuropæisk udseende og begge i trediverne. Vi er meget interesseret i at høre fra folk, der har set noget, fortæller Kim Svenningsen.

Tyvene fik formentlig intet ud af besøget hos Novo Nordisk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik