Op og ned i sag om omstridt klimaanholdelse

I sagen om en omstridt anholdelse i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009, hvor en uskyldig flyttemand blev forvekslet med en terrorist, har politiet og statsadvokaten ikke haft held til at finde frem til de ansvarlige betjente.

Se video: Statsadvokaten opgiver at finde betjente

* Senere blev også en kvinde anholdt, og det er hende, der sammen med en af de andre anholdte har indgivet klagen over betjentene. Flyttemanden, som blev forvekslet med en terrorist, er ikke længere i Danmark og har ikke klaget over behandlingen.

* De fem betjente, der ses på et meget omtalt billede fra klimatopmødet, er mændene, der foretog den fejlagtige anholdelse, men det er ikke de personer, som politiet leder efter. Billedet florerer blandt andet på Facebook med en ironisk opfordring til at hjælpe politiet.

* De fem betjente overdrog de anholdte, som var blevet iført hvide heldragter og plastikstrips, til et ukendt antal betjente, som kørte dem rundt i Københavns gader i timevis.

* Statsadvokaten for København og Bornholm har talt med to af de betjente, som var med i bilen med de anholdte - chaufføren og en anden betjent på forsædet i bilen.

* De to afhørte betjente har ikke kunnet komme med oplysninger, der kan hjælpe statsadvokaten til at finde frem til, hvilke betjente der sad på bagsædet. De kendte dem ikke, lyder forklaringen.

* Statsadvokaten har gisnet om, hvorvidt det kunne være personer fra Aktionsstyrken under PET, der sad på bagsædet med den anholdte. PET afviser dog at have deltaget i fangetransporter under klimatopmødet.

* Statsadvokaten opfordrer alle, der kan ligge inde med oplysninger om betjentene på bagsædet af bilen, til at kontakte enten politiet eller statsadvokaten.

* Udmeldingen kommer efter, at formanden for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt, har meldt ud, at han er blevet kontaktet af flere betjente, som var med under anholdelse og transporten, der aldrig er blevet afhørt af statsadvokaten.

*Flyttemanden blev anholdt sammen med tre venner, der alle angiveligt er blevet udsat for en hårdhændet behandling, mens de sad bag i transportvognen. Det er de betjente, der sad sammen med de anholdte, der ledes efter.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik