Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Erik Fabrin siger farvel til politik
Foto: Lorry
 
Mere information

Erik Fabrin siger farvel til politik

07-08-12 08.03 af Frederiksborg Amts Avis

REGIONEN |
Rudersdal Kommune i Nordsjælland skal se sig om efter en ny borgmester.

Efter 28 år har Venstre-borgmester Erik Fabrin valgt ikke at genopstille til næste kommunalvalg i 2013, skriver Frederiksborg Amts Avis, tirsdag.

- Med udgangen af denne valgperiode har jeg været medlem af Søllerød og nu Rudersdal Kommunalbestyrelse i næsten 40 år, heraf 28 år som borgmester. Jeg vil være 72,5 år, når næste valgperiode begynder. Nu må det være nok. Jeg har derfor bedt Venstres vælgerforeninger i Rudersdal om at finde en ny borgmesterkandidat til næste valg, siger Erik Fabrin.

Nu har Venstre i Rudersdal en måned til at finde Fabrins afløser som partiets spidskandidat. Det bliver besluttet på et opstillingsmøde den 6. september.

- Venstre har nu haft borgmesterposten igennem rigtig mange år, og vi har i alle årene formået at formidle et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen, som har leveret en høj service til borgerne. Vi ønsker naturligvis at fastholde disse væsentlige resultater, og derfor skal vi finde en kandidat, som kan fortsætte og udvikle Venstres centrale position, siger formand for Venstres vælgerforening i Rudersdal, Gitte Rasmussen, som peger på, at afløseren skal findes i byrådsgruppen.

Også blandt de politiske med- og modspillere i kommunalbestyrelsen står der respekt om Erik Fabrin.

- Det er en af de helt store, tunge lokalpolitiske skikkelser, der siger tak for denne gang. Fabrin fostrede ideen om at samarbejde bredt med alle partier, en opgave han har løftet meget fornemt, siger Jens Bruhn, der er socialdemokratisk gruppeformand og Kultur- og Fritidsudvalgsformand i Rudersdal.

Selv om Erik Fabrin ikke genopstiller, fortsætter han på sine poster i KL indtil valget i 2013. Han ønsker dog endnu ikke at kommentere, om han også fortsætter som borgmester valgperioden ud.




Lounge - seneste