Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Politiet overmander røvere i guldsmed
Foto: Lorry
 
Mere information

Politiet overmander røvere i guldsmed

03-08-12 16.00 af Ritzau

KRIMI |
Tre litauere blev taget på fersk gerning af politiet, da de var i gang med at røve en guldsmed for smykker.

En overfaldsalarm har reddet en guldsmed på Rolighedsvej på Frederiksberg fra et røveri fredag formiddag. Politiet nåede nemlig at fange de tre røvere, inden de var sluppet ud af butikken.

- De tre gerningsmænd kom ind i butikken omkring halv tolv og truede guldsmeden med en pistol og bandt ham efterfølgende med gaffatape, siger den centrale efterforskningsleder Emil Jensen fra Københavns Politi.

- Men guldsmeden præsterede forinden at få aktiveret overfaldsalarmen, og få minutter efter er vores første patrulje fremme og får overmandet gerningsmændene, siger han.

De tre røvere var i gang med at fylde smykker i en taske, og guldsmeden i guldsmedebutikken Anders Mørck lå bundet på gulvet, da politiet ankom og trak pistolerne mod dem.

- Gerningsmændene overgiver sig med det samme, så der var ikke noget tumult på den måde. Da betjente trak pistoler, så overgav de sig, siger Emil Jensen.

De tre anholdte er litauere på 42, 39 og 25 år og er nu kørt til Station Bellahøj og vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør. Politiet har også fundet deres flugtbil tæt på guldsmeden.

- Vi er glade for, at vi får fat på dem med det samme. Ikke mindst af hensyn til guldsmeden. Det er ikke noget, der sker hver dag, siger Emil Jensen.

Anholdelsen gør selvsagt opklaringen en del lettere.

- Historien har vist, at det kan være nogle tunge efterforskninger, hvis de slipper væk, for det gør det ikke lettere, at de er litauere, siger den centrale efterforskningsleder.

Guldsmeden er indlagt til undersøgelse på Rigshospitalet og er meget rystet, men har ikke umiddelbart nogle alvorlige skader.




Flere nyheder:


Al afhentning af affald i København er stoppet

Al afhentning af affald i København er stoppet

21-04-2015 16:29 af Anja Bencke - TV2/Lorry
SAMFUND |
Al afhentning af affald i København er stoppet. Det berører 280.000 husstande.
Dansk top-keeper på hospital med hjerteproblemer

Dansk top-keeper på hospital med hjerteproblemer

21-04-2015 14:05 af Ritzau
SPORT |
Robin Olsen blev sendt direkte på hospitalet efter mandagens kamp mellem Malmö FF og Hammerby i Allsvenskan.
Ryanair åbner tre nye ruter fra København

Ryanair åbner tre nye ruter fra København

21-04-2015 13:05 af Ritzau
ERHVERV |
Det irske lavprisselskab vil i fremtiden også flyve til Budapest, Alicante og Malaga fra Københavns Lufthavn.
Unge skal lære om sikker adfærd på nettet

Unge skal lære om sikker adfærd på nettet

21-04-2015 12:40 af Anja Bencke - TV2/Lorry
SAMFUND |
Mange unge kommer galt af sted med at dele intime billede på nettet. Sex og Samfund er på vej med nyt undervisningsmateriale.