København overvejer at skrue ned for kvote 2

Landets største universitet overvejer at optage færre studerende på kvote 2 på visse studier.

Flere studerende er i år kommet ind på deres drømmestudie gennem den såkaldte kvote 2, hvor de ikke kun bedømmes på gymnasiekarakterer, men også på deres erfaringer og personlige egenskaber. Men på landets største universitet, Københavns Universitet, overvejer ledelsen at optage færre studerende på kvote 2 på visse studier, når pladserne skal fordeles næste år.

Det oplyser studiechef Claus Nielsen. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har nemlig givet universiteterne lov til selv at bestemme, hvordan de vil fordele optaget mellem kvote 1, der er baseret på karaktergennemsnit, og kvote 2.

Diskussioner i gang om ændrede optagelseskrav
Universitets ledelse er derfor i gang med at diskutere, om der på de enkelte studier er behov for at lave om på, hvordan de studerende bliver optaget.

- De drøftelser, vi har haft, har været en åben diskussion, siger Claus Nielsen.

Spørgsmål: Er der nogle steder, hvor I kan se, at det vil være en fordel at mindske kvote 2-optaget?

- Der er nogle uddannelser, hvor effektiviteten af de studerende, man lukker ind igennem kvote 2, målt på frafald, er lavere end for dem, der bliver optaget i kvote 1, siger Claus Nielsen.

Både Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Copenhagen Business School har lukket flere studerende ind på kvote 2 i år. Men på Københavns Universitet mener de ikke, at det nødvendigvis er en god idé. Der bliver nemlig samlet set ikke flere studiepladser.

- Hvis du gør kvote 2 større, vil der være nogle, der falder igennem, fordi de ikke har en masse erfaringer eller ikke klarer sig godt til en enkelt dags test, men klarer sig godt gennem tre år i gymnasiet, siger Claus Nielsen.

Erhvervslivet er glade for kvote 2
Omvendt er både de studerende og erhvervslivet glade for kvote 2.

- Rent karaktergennemsnit skal ikke være det eneste optagelseskriterium til alle studiepladser. Erfaringen viser, at universiteter, der bruger optagelsessamtaler, får rigtigt motiverede studerende, siger chefkonsulent i DI Sarah Gade Hansen.

Tidligere lå det fast, at 10 procent af de studerende skulle optages via kvote 2, hvor de studerende bedømmes på blandt andet erhvervserfaring, anden uddannelsesbaggrund og personlige egenskaber.

Flere studerende er i år kommet ind på deres drømmestudie gennem den såkaldte kvote 2, hvor de ikke kun bedømmes på gymnasiekarakterer, men også på deres erfaringer og personlige egenskaber.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik