Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Sosu'er skal motionere på jobbet
Foto: TV2/Lorry
Arkiv foto
Mere information

Sosu'er skal motionere på jobbet

15-07-12 10.14 af Politiken

SAMFUND |
Hvis det står til SF, skal pleje- og rengøringspersonale på plejehjemmene i Københavns Kommune i fremtiden dyrke motion i arbejdstiden tre gange 20 minutter hver uge, skriver Politiken søndag.

Sådan lyder et nyt forslag fra sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF), der vil have plejepersonalet i bedre form, så de ikke bliver slidt ned på arbejdet. »Jeg håber, at vi på den måde kan få et bedre arbejdsmiljø, at vi kan mindske nedslidningen, og at vi på længere sigt kan få et lavere sygefravær«, siger hun til Politiken.

Ifølge forslaget skal motionsprojektet indledningsvis afprøves på alle plejehjem i lokalområdet ved Vesterbro, Enghave og Valby, hvor omkring 600 ansatte fra 11 forskellige plejehjem fra årsskiftet skal til at lave gymnastik i arbejdstiden.

»Nu har vi ikke længere en efterløn, og derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi kan sikre, at de her mennesker rent faktisk kan være på arbejdsmarkedet, indtil de når pensionsalderen. Vi ved jo, at det er nogle medarbejdergrupper, som traditionelt har brugt efterlønsordningen meget«, siger Ninna Thomsen til Politiken.

Forslaget er skabt i tæt dialog mellem kommunen og FOA, der er fagforening for plejepersonalet.

Dennis Kristensen, formand for FOA, erkender, at parløbet er usædvanligt, men efter vedtagelsen af tilbagestrækningsreformen og afskaffelsen af efterlønnen hilser han forslaget meget velkomment.

»Jeg synes, at det er et rigtig godt initiativ, når en arbejdsgiver, i det her tilfælde Københavns Kommune, vil gøre noget for de ansattes sundhedstilstand. Der er noget arbejde, som slider mere end andet, og at arbejde med ældre er et slidsomt arbejde. Når man nu slides i arbejdstiden, er det rigtig fornuftigt, at man også får mulighed for at forebygge og reparere i arbejdstiden«, siger han til Politiken.

Sygefraværet blandt sosu-medarbejdere og køkken- og rengøringsansatte i Københavns Kommune lå i 2011 på 19,8 dage om året i gennemsnit. Det er højere end gennemsnittet for kommunens ansatte.

»Det er klart, at projektet koster noget, men jeg håber, at det vil løbe nogle af pengene hjem«, siger Ninna Thomsen til Politiken.

SF i København vil tage forslaget med som et centralt krav til forhandlingerne om budgettet for 2013 i København. Og umiddelbart er Ikram Sarwar, Socialdemokraternes politiske ordfører og medlem af sundheds- og omsorgsudvalget, positivt indstillet. Han vil dog gerne sikre sig, at det ikke går ud over de ældre, at de ansatte skal gå i arbejdstiden, siger han til Politiken.




Flere nyheder:


FCN-ejer skal betale 10 millioner kroner

FCN-ejer skal betale 10 millioner kroner

31-03-2015 13:27 af Ritzau
SPORT |
Højesteret ændrer dom, så klubejer Allan K. Pedersen skal betale fire gange så meget tilbage til konkursbo.
Allerød-spareplan: Ældre får ét bad om ugen

Allerød-spareplan: Ældre får ét bad om ugen

31-03-2015 10:21 af Sten Brøgger TV2/Lorry
SAMFUND |
Ét ugentligt bad og hjælp til rengøring hver fjerde uge kan være fremtiden for Allerøds ældre. Uværdigt, mener Ældre Sagen.
Blod og ære for Danmarks befrielse

Blod og ære for Danmarks befrielse

31-03-2015 09:53 af TV2/Lorry
SAMFUND |
Ungdomsskolen i Helsingør markerer 70-året for Danmarks befrielse med muscialen 'Blod & Ære'.
Sjællandsk skunkdyrkning giver flere års fængsel

Sjællandsk skunkdyrkning giver flere års fængsel

31-03-2015 09:47 af Ritzau
KRIMI |
Driften af skunkvæksthuse på Falster og i en kælder i Valby giver op til tre år og ni måneders fængsel.