Naturstyrelsen erklærer krig mod minken

Naturstyrelsen har vedtaget en ny forvaltningsplan, der skal bekæmpe mink i naturen. Ølsemagle Strand, Køge Havn og Staunings Ø er udnævnt til særlige indsatsområder. Det skriver DAGBLADET Køge.

Lige nu meldes der ikke om ret mange mink-observationer i Køge, og det skyldes formentlig den frivillige minkpatrulje, der ryddede Køge Å og åsen i 2009 og 2010.

Som led i den nye forvaltningsplan skal der oprettes et korps af 100 frivillige fængere, der skal varetage overvågningen og mink-jagten i de 20 indsatsområder.

Derfor leder Naturstyrelsen i øjeblikket efter interesserede, der vil få et lynkursus i minkjagt.

- Vi håber, at vi kan finde i snit fem personer til at varetage hvert indsatsområde. De vil blive udstyret med flydeplatforme og smækfælder, og vi giver dem et kursus i minkfangst. De behøver ikke være erfarne, men de må godt have lidt indianerblod i årene, siger Thomas Borup Svendsen, skovridder ved Naturstyrelsen.

Hos Danmarks Naturfredningsforening hilser lokalformanden Henrik Petersen initiativet velkommen.

- Jeg synes, det er alle tiders, hvis man kan lave en permanent ordning. Lige nu er der ikke ret mange mink, men for bare to år siden kunne man godt fange ni mink på en uge, og ude på Gl. Køge Gård bliver der stadig fanget mink. Mink-bekæmpelsen er et livslangt projekt, siger Henrik Petersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik