Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

 Forskere: Lokale S-folk er utrygge ved Thorning
Foto: TV2/ Lorry
 
Mere information

Forskere: Lokale S-folk er utrygge ved Thorning

07-07-12 14.21 af Ritzau

SAMFUND |
Voksendende utryghed og utilfredshed med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og den øvrige ledelse ligger bag den skarpe kritik fra to S-lokalforeninger fra Aalborg og Helsingør.

Det vurderer valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet og historiker Lars Hovbakke Sørensen fra Københavns Universitet.

Den socialdemokratiske ledelse får blandt andet hug fra foreningerne for en socialt skæv skattereform, at man har mistet følingen med den almindelige danskers hverdag, og at det vil koste stemmer ved næste års kommunalvalg.

- Det her er starten på en bølge af kritik mod den førte politik, men det, der ligger under, er, at man er utrygge ved den nuværende ledelse, siger Johannes Andersen.
- Men der er ingen alternativer til ledelsen, så derfor kan man ikke formulere det som et opgør med ledelsen, siger han.

Der er især bekymring over, at ledelsen ikke ser ud til at ændre kurs, selvom det kan koste ved kommunalvalget, mener Lars Hovbakke Sørensen.

- Der er stor utilfredshed i baglandet med ledelsen, og mange i baglandet synes, at ledelsen har ødelagt så meget for dem, siger han.

- Så hvis ikke ledelsen på landsplan retter ind, kan der sagtens komme en voksende utilfredshed, der kan føre til, at man vil forsøge at få skiftet den nuværende ledelse ud. Det kan godt blive farligt for Helle Thorning-Schmidt, mener Lars Hovbakke Sørensen.

Statsministeren og hendes nærmeste i ledelsen kan dog tage kritikken nogenlunde roligt indtil videre, mener Johannes Andersen. For så længe der ikke er et tydeligt alternativ har de tid til at vente på, at de måske får skabt nogle positive resultater.

- Men i det øjeblik, at nogen siger, at Mette Frederiksen eller Nicolai Wammen kunne være en spændende afløser, så kommer det i kog. Så kommer der en regulær fløjkrig, som partiet tidligere har været gennemsyret af, vurderer han.




Flere nyheder:


Ung mand får to års fængsel for grov voldtægt på Amager

Ung mand får to års fængsel for grov voldtægt på Amager

26-03-2015 21:24
KRIMI |
En 20-årig kvinde blev voldtaget kort tid efter at have givet en cigaret til den kommende voldtægtsmand.  
15-årig pige mister livet på cykel i Ølstykke

15-årig pige mister livet på cykel i Ølstykke

26-03-2015 19:02
KRIMI |
En 15-årig cyklist har mistet livet i Ølstykke, hvor hun blev ramt af en varebil.
FC Barcelona om akademi: Vi tager ansvar for børn

FC Barcelona om akademi: Vi tager ansvar for børn

26-03-2015 14:55 af Ritzau / TV2/Lorry
SPORT |
Den spanske fodboldgigant vil være et plus for Danmark, når klubben etablerer fodboldakademi i Ballerup.
Kun hver tredje vasker hænder på hospitalet

Kun hver tredje vasker hænder på hospitalet

26-03-2015 13:55 af Sten Brøgger TV2/Lorry
SAMFUND |
Grundig håndvask kan redde liv, men langt fra alle gør det, viser undersøgelse fra Hvidovre Hospital og Rigshospitalet.