Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

VVS'er finder våben hos dømt våbenhandler
Foto: Lorry
Arkivfoto
Mere information

VVS'er finder våben hos dømt våbenhandler

05-07-12 22.14 af Ritzau

KRIMI |
Københavnsk våbenhandler er fradømt retten til at handle med våben. Nu er han igen sigtet for våbenhandel.

En 55-årig tidligere dømt våbenhandler fra Greve er igen sigtet i en sag om handel med våben.

En blikkenslager fandt 11 skydevåben i et hemmeligt rum i en lejlighed, som manden har i Rødovre, oplyser lederen af politiets Task Force Øst, Magnus Andresen, til Ritzau.

Det er ikke længere siden end den 15. juni, at våbenhandleren fik en behandlingsdom for overtrædelse af straffelovens paragraf om overtrædelse af våbenloven under særligt skærpende omstændigheder.
Allerede i sidste uge var den gal igen. Manden blev anholdt og sigtet for at true et vidne i straffesagen mod ham, men en dommer satte ham på fri fod.

Sammen med behandlingsdommen i juni, som Retslægerådet havde anbefalet, fordi manden lider af demenssygdommen Alzheimer, blev han frakendt retten til at handle med våben og til at arbejde som bøssemager med reparation af våben.

Men det forbud har han åbenbart ikke tænkt sig at overholde.
- Vi mener, at våbnene lå i lejligheden og ventede på at blive videresolgt, siger Magnus Andresen.

Det var en medarbejder i et VVS-firma, der onsdag fandt 10 pistoler, en revolver og nogle våbendele i et skjult rum i lejligheden på Roskildevej i Røvovre, hvor han var kaldt ud for at reparere en vandskade.
Blikkenslageren tilkaldte politiet, der senere onsdag anholdt den 55-årige i en lejlighed på Frederiksberg.

Manden er siden blevet fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren fængslede ham i fire uger. Det skal foregå i surrogat, så manden kan modtage behandling i mellemtiden.

Politiet går nu i gang med at undersøge, hvor våbnene stammer fra.




Flere nyheder:


Nu kommer der penge retur fra skat

Nu kommer der penge retur fra skat

01-04-2015 18:33 af Ritzau
SAMFUND |
17 milliarder er på vej tilbage til danskernes lommer - Gentofteborgerne får mest - se hvad I får I DIN kommune.
Terror presser lokale betjente

Terror presser lokale betjente

01-04-2015 14:57 af Nordvestnyt
SAMFUND |
Det forhøjede beredskab i København efter terrorangrebet den 14. og 15. februar går hårdt ud over politiarbejdet i Midt- og Vestsjællands Politi, skriver Nordvestnyt.
I dag åbner Tivoli - to uger før tid

I dag åbner Tivoli - to uger før tid

01-04-2015 14:02 af TV2/Lorry
KULTUR |
Tivoli tager i dag hul på den længste sommersæson i Havens historie.
Forenede Service fyrer chefer i Nordsjælland

Forenede Service fyrer chefer i Nordsjælland

01-04-2015 13:36 af Ritzau
SPORT |
Rengøringskoncernen Forenede Service fyrer to chefer - blandt andre firmaets driftsdirektør i Nordsjælland.