Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Brandvæsen rykker op i superliga
Foto: TV2/Lorry
Arkiv foto
Mere information

Brandvæsen rykker op i superliga

30-06-12 16.06 af Frederiksborg Amts Avis

SAMFUND |
Som det eneste brandvæsen i landet tager Falck i Hillerød nu en ny teknologi i brug, der fjerner behovet for efterslukning og dermed nedsætter tiden, brandvæsenet skal bruge på den enkelte brand.

Dertil kommer, at metoden bruger det halve vand. Midlet, der er dansk og hedder Burnblock, er udviklet som en brandhæmmer med naturlige ingredienser. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Ved en bilbrand tog det os en halv time, hvor vi normalt skulle bruge en time. Det skyldes, at efterslukning ikke er nødvendigt i samme omfang, siger stationsleder i Falck Hillerød, Henning Schreiber og tilføjer:

- Dette er ikke bare nye biler. Vi er et skridt foran alle andre.
Han har dog endnu ikke et generelt billede af, hvor meget tid, brandvæsenet sparer med Burnblock.

I virksomheden Burnblock, der holder til i København, har man nu patenteret opfindelsen. Hillerød er nemlig kun første stop.

- Vi vil gerne have det ud på landsplan og ud i verden, siger direktør i Burnblock Torben Lyst.

Han oplyser, at Burnblock fungerer ved at kapsle gløderne inde i et forkullet lag, så ilten holdes væk fra det ophedede materiale.

Foruden Burnblock har Falck i Hillerød også taget en skærebrænder i brug, som det første brandvæsen i Nordsjælland. Dertil kommer blandt andet fem nye køretøjer udstyret med iPads med internetadgang. I alt har brandstationen investeret i nyt materiel for små 10 millioner kroner.




Flere nyheder:


Røvede brilliantringe for knap to millioner kroner

Røvede brilliantringe for knap to millioner kroner

26-01-2015 19:08 af TV2/LORRY
KRIMI |
Guldsmedeforretningen Aveny i Rødovre Centrum var i dag udsat for et særdeles farligt røveri.
Kvinde bedrog for millioner

Kvinde bedrog for millioner

26-01-2015 18:13 af Ritzau
KRIMI |
En ansat i forsikringsselskab er blevet idømt fængsel for at overføre 13 millioner kroner til sin egen konto.
Københavnske politikere kræver svar efter kritik af hjemmehjælp

Københavnske politikere kræver svar efter kritik af hjemmehjælp

26-01-2015 15:10 af TV2/Lorry
SAMFUND |
Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester i København, vil have en redegørelse fra det private hjemmehjælpsfirma Kærkommen. Det sker efter massiv kritik af firmaet fra tidligere medarbejdere og borgere i dagens Ekstra Bladet.
91-årig jog tyve på flugt

91-årig jog tyve på flugt

26-01-2015 14:40 af TV2/Lorry
SAMFUND |
Et par tyveknægte troede utvivlsomt, at de havde arbejdsro, da de begik indbrud i en villa på Bakkedraget i Roskilde lørdag ved 16-tiden.