Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Restaurant kræver 65 kroner i gebyr for at dele en pizza
Foto: Lorry
 
Mere information

Restaurant kræver 65 kroner i gebyr for at dele en pizza

28-06-12 07.57 af 24 timer

SAMFUND |
Ved deling af en pizza vil et ekstra gebyr på kr. 65,00 blive tillagt', står der på skilte overalt i pizzeriaet La Vecchia Signora i en af verdens ældste og mest berømte forlystelsesparker, Tivoli i København.

»Det må være en vittighed,« harcellerede to medarbejderne på 24timers Helt ærligt-redaktion og bestilte - under dække af at være almindelige kunder - en pizza til 149 kroner.

»Jeg vil bare lige informere jer om, at vi pålægger et gebyr på 65 kroner for at dele pizzaen,« sagde den venlige tjener Martin Achilles.

»What? Det er vel min pizza. Til 149 kroner. Hvad nu, hvis min ledsager her ikke er særlig sulten og måske bare skal smage et stykke, hvis han får lyst,« spurgte den forbløffede medarbejder.
»Jamen, så kan han lige så godt tage en babypizza med også. Den koster det samme som gebyret - 65 kroner,« foreslog tjeneren, som efter en god snak om gebyrpolitikken uopfordret tilbød at reducere gebyret til 20 kroner.

Vi hidkaldte telefonisk Tivolis vicedirektør, Stine Lolk, som kunne stå inde for gebyrpolitikken.

»Det er helt fair. Det er helt normalt, at restauranter tager et gebyr, hvis gæsterne vil dele en hovedret. Det ved jeg, fordi jeg tit er ude at spise med min mand, som er madanmelder. Man får jo to sæt af det hele: stole, tallerkner og bestik og så videre,« siger hun.

Hvad så, hvis to rollinger vil dele et bæger med is i Tivoli, vil du så acceptere et gebyr på 10 kroner, fordi der skal to skeer i bægeret?

»Nej, selvfølgelig ikke. Og jeg synes heller ikke, at det ville være rimeligt, at I skulle betale et gebyr for at dele en dessert, efter I hver havde købt en hovedret, og sådan er det jo heller ikke.«




Lounge - seneste