Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Venstre sætter fristadsaftale på spil
Foto: TV2/Lorry
 
Mere information

Venstre sætter fristadsaftale på spil

09-06-12 16.14 af Ritzau

SAMFUND |
Venstre kræver en plan for at tømme rockerborgene på Christiania, før de vil sige ja til fristadsaftalen.

Staten skal ikke sælge sine bygninger billigt til organiseret kriminalitet.
Det siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, der lørdag kræver en sikkerhed for, at Christiania udelukkende overdrages til christianitterne og ikke rockere.

- På en tur til Christiania for nylig blev jeg meget overrasket over at se nogle rockerborgslignende bygninger rage op i fristaden, fortæller han til Ritzau.

Selvom retsordføreren var klar over, at salget af ulovlige stoffer i fristaden i et vist omfang er styret af rockerne, blev han alligevel skuffet, da han så, at enkelte rockergrupperinger nu også residerer i området.
På det grundlag vil Venstre ikke overdrage Christiania til den fond, som efter planen skal overtage fristaden fra staten den 1. juli.

- Hvis vi skal sælge Christiania for en slik, skal vi have nogle garantier for, at vi ikke bare sælger rockerne nogle billige lokaler, som de kan drive organiseret kriminalitet fra, siger Karsten Lauritzen.

Venstre har nu fået lovning på et møde med klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), der har ansvaret for bygningerne i fristaden, justitsminister Morten Bødskov (S) og politiet for at høre, hvordan regeringen vil få rockerne ud af Christiania.

- Regeringen og politiet må redegøre for, at de kan få rockerne ud, og Christiania-fonden må gå ind på at samarbejde med regeringen for, at deres kommende bygninger ikke skal huse rockere og organiseret kriminalitet, siger Karsten Lauritzen.

Før Venstre har fået svar på deres spørgsmål, vil det store oppositionsparti ikke give tilsagn til den aftale, der skal overdrage fristaden til christianitterne per 1. juli.

Retsordføreren regner dog ikke med, at en situation, hvor Venstre vil trække sig fra forliget, bliver aktuel.




Flere nyheder:


Københavns Politi efterforsker mulig terrortrussel

Københavns Politi efterforsker mulig terrortrussel

17-04-2015 18:28 af TV2/Lorry
KRIMI |
"Snart vil Danmark blive ramt af terrorangreb, der vil få det, der skete den 14. februar til at ligne drengestreger". Sådan lyder teksten på 11 sedler, som er fundet i området omkring Krudttønden på Østerbro.
Trafikuheld på Motorring 3

Trafikuheld på Motorring 3

17-04-2015 16:42 af TV2/Lorry
REGIONEN |
Trafikuheld på Motorring 3 i sydgående retning mellem afkørsel 19 og 20 skaber massive trafikale problemer i myldretiden fredag eftermiddag.
Kommunal kampagne vil ændre opfattelsen af voldtægt

Kommunal kampagne vil ændre opfattelsen af voldtægt

17-04-2015 15:00 af Anja Bencke - TV2/Lorry
SAMFUND |
Voldtægt er aldrig offerets egen skyld.
Tre personer i flystyrt i Nordsjælland

Tre personer i flystyrt i Nordsjælland

17-04-2015 14:24 af Ritzau
KRIMI |
Lille fly ramte bevoksning ved flyveplads i Annisse i Nordsjælland. Voksen passager og pige fik nogle knubs.