Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Terroranklager om 38-årig: En edderkop
Foto: Lorry
Arkiv foto
Mere information

Terroranklager om 38-årig: En edderkop

30-05-12 11.12 af Ritzau

KRIMI |
38-årige SZ beskyldt for at være en edderkop i lille terrorcelle, som angiveligt planlagde attentat i Danmark.

Den 38-årige SZ har været hjernen bag planerne om et terrorattentat mod JP/Politikens hus i København. Så klart lyder budskabet ved Retten i Glostrup, hvor anklager Gyrithe Ulrich onsdag formiddag procederer i sagen mod fire svenske mænd.

- Han har siddet som en edderkop i nettet. Det er ham, der kender de andre tiltalte, og det er i hans lejlighed, at planlægningen foregår, siger Gyrithe Ulrich.

Anklageren indledte sin procedure med helt generelt at gøre rede for, hvad der pegede i retning af, at de fire mænd planlagde et attentat, som alene blev forhindret, idet mændene blev anholdt i Danmark og Sverige den 29. december 2010.

Og mange ting peger ifølge Gyrithe Ulrich i retning af, at SZ spiller en hovedrolle i sagen. Selv om SZ forlod mændenes bil i Sverige på vej til Danmark, så skal han ikke slippe, mener hun.

For ved anholdelsen af de tre andre i Herlev, så var både våben og patroner pakket ind i tøj med SZ's dna.

- Han har været med til at pakke våbnene, lyder det fra Gyrithe Ulrich.

Desuden henviser hun til SZ's egen forklaring i sagen, hvor han har fortalt, at han forud for turen til Danmark har sendt penge til den 46-årige medtiltalte MD, som befandt sig i Taliban-området Waziristan i Pakistan.
Det er også kommet frem, at SZ har været bindeleddet mellem de fire mænd.

- Han er facilitatoren. Han sørger for alle de praktiske ting. At der er medlemmer i gruppen, at lejlighed er lejet, at der er en bil, at der strips, siger Gyrithe Ulrich.

SZ selv hævder, at al den snak om terror, der har været i hans lejlighed i Järfälla ved Stockholm var fantasi.

- Det er helt utroværdig ønsketænkning, lyder Gyrithe Ulrichs kommentar til den del af forklaringen.

Anklagers og forsvareres procedure fortsætter onsdag og torsdag. Der ventes dom i næste uge.




Flere nyheder:


Kritik af IKEA byggeri

Kritik af IKEA byggeri

18-04-2015 19:58 af TV2 Lorry
SAMFUND |
Planerne om en ny IKEA butik midt i København møder nu kritik. Kritikerne frygter, at den nye IKEA vil give trafikkaos i byen. Enhedslisten der normalt er imod storcentre er nu begejstret ved tanken om at den multinationale koncern IKEA vil etablere sig i København.
Riskær dropper opstilling for Kristendemokraterne.

Riskær dropper opstilling for Kristendemokraterne.

18-04-2015 14:48 af /Ritzau/
SAMFUND |
Erhvervsmanden ventes ikke at forsøge at opstille for Kristendemokraterne andre steder, siger Henrik Howardsen.
Teenagere fængslet for at bortføre en jævnaldrende.

Teenagere fængslet for at bortføre en jævnaldrende.

18-04-2015 14:43 af /Ritzau/
KRIMI |
To unge har ifølge politiet tvunget bekendt ned i bagagerummet på en bil og kørt ham til afstraffelse i park.
Hillerød Kommune opsiger kontrakt.

Hillerød Kommune opsiger kontrakt.

18-04-2015 12:51 af Frederiksborg Amts Avis
SAMFUND |
Hillerød Kommune har opsagt kontrakten med Human Care, ét at de to private plejefirmaer, der udover kommunen selv leverer hjemmepleje i kommunen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.