Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Sommerhustyve bliver i Nordsjælland
Foto: TV2/Lorry
Arkiv foto
Mere information

Sommerhustyve bliver i Nordsjælland

26-05-12 13.54 af Frederiksborg Amts Avis

KRIMI |
Et fald i antallet af sommerhus-indbrud går uden om Nordsjælland. Mens der har været 35 procent færre indbrud i sommerhuse på landsplan i første kvartal i år, er antallet uændret i Nordsjælland, skriver Frederiksborg Amts Avis, lørdag.

I de første tre måneder af 2011 var der 196 indbrud i sommerhuse, i år har der været 190.

- Der er sket en ændring fra i gamle dage, hvor sommerhuset var en bræddehytte med en køjeseng. I dag har borgerne fuldstændig de samme ting i sommerhuset som i deres privatbolig, blandt andet designermøbler, designerlamper og fladskærms-tv. Derfor har det været et nemt bytte for indbrudstyvene, siger Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi, som råder til, at man sikrer sit sommerhus med gode låse.

Siden 2009 er tallet i Nordsjælland dog faldet fra 309 sommerhusindbrud i årets første tre måneder.

- Flere kredse med store sommerhusområder satte i 2011 målrettet ind over for indbrud i fritidshuse med en bred politiindsats, der spænder fra forebyggende tiltag til indsatser over for de hælere, som aftager tyvekosterne. Samtidig er der i nogle sommerhusområder etableret borgernetværk, som hjælper politiet med at spotte mistænkelige biler og personer, og det giver gevinst, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
I 2011 faldt antallet af anmeldelser om indbrud i fritidshuse i hele Danmark med 6,2 procent i forhold til 2010 og med 4,5 procent, når der sammenlignes med gennemsnittet for årene 2008-2010.

Det er ikke kun de let omsættelige varer, tyvene går efter i sommerhusene. Der er også eksempler på, at tyvene i forbindelse med indbrud går meget grundigt til værks og stjæler brændeovne og komfurer, da de ofte har arbejdsro.




Flere nyheder:


Far holdes bag tremmer for baby-drabsforsøg

Far holdes bag tremmer for baby-drabsforsøg

06-03-2015 16:09
KRIMI |
Far forsøgte ifølge politiets sigtelse at kvæle sin nyfødte datter to gange. Han havde ønsket sig en dreng.
Boligpriser i København på himmelflugt

Boligpriser i København på himmelflugt

06-03-2015 13:03 af Sten Brøgger, TV2 Lorry
SAMFUND |
I København er boligpriserne på himmelfart - men husene bliver alligevel solgt hurtigere end i resten af landet.
Paul McCartney spiller på årets Roskilde Festival

Paul McCartney spiller på årets Roskilde Festival

06-03-2015 09:10 af Ritzau
KULTUR |
Den 73-årige musiker bliver et af de helt store trækplastre på dette års Roskilde Festival.
19-årig sigtet for drab på 73-årig kvinde

19-årig sigtet for drab på 73-årig kvinde

06-03-2015 08:16
KRIMI |
Pårørende var nervøse for, at familiemedlem var i fare. Politiet fandt ældre kvinde død i sin lejlighed.