Roere finder lig nær kysten ved Klampenborg

En gruppe roere har fundet et lig i vandet ud for Strandvejen i Klampenborg. Intet tyder på en forbrydelse.

Nordsjællands Politi er rykket ud, efter en gruppe roere har fundet et mandlig lig 50 meter fra kysten ved Klampenborg.
Det fortæller vagtchef Michael Gaml til Ritzau.
- Lidt efter klokken 17 får vi en anmeldelse fra nogle kajakroere, som har set en mand drive rundt i vandet 50 meter fra kysten ud for Strandvejen i Klampenborg, siger vagtchefen.
- Manden er på daværende tidspunkt død, siger Michael Gaml.
Intet tyder på, at manden har været udsat for en forbrydelse.
- Vi mener, at der er tale om en mand på omkring 65 år, og vi tror ikke, at der er tale om en forbrydelse, siger vagtchefen, men understreger, at der fortsat er tale om et skøn.
Han fortæller, at politiet formoder, at manden har ligget i vandet gennem længere tid.
Politiet undersøger nu en liste over savnede personer for at finde ud af, om manden optræder her.
- Vi skal nu have liget undersøgt for at få afklaret, hvem manden er, siger Michael Gaml.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik