Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Amagermandens søn dømt for smykkehæleri
Foto: TV2/ Lorry
Arkiv foto
Mere information

Amagermandens søn dømt for smykkehæleri

24-05-12 19.29 af Ritzau

KRIMI |
Efter sit firedobbelte voldtægt i 1995 røvede Amagermanden en masse sølvsmykker fra sine ofre. De endte siden hjemme hos hans søn, som nu straffes for hæleri.

En hæleridom og 60 dages betinget fængsel.
Sådan lød konklusionen torsdag i Københavns Byret, hvor
Amagermandens ældste søn blev straffet for at have opbevaret en pose stjålne sølvsmykker, som faderen røvede fra sine ofre efter et firedobbelt voldtægt tilbage i 1995.
Under en ransagning kort før jul sidste år fandt politiet pludseligt de 86 forsvundne smykkegenstande - primært fingerringe - gemt væk i sønnens klædeskab på bopælen i nordsjællandske Skævinge.
De stammer ifølge ordensmagten stensikkert fra villaen på Ingolfs Allé på Amager, hvor den nu livstidsdømte
Amagermand - Marcel Lychau Hansen - brutalt voldtog tre teenagepiger og en 23-årig kvinde.
Politiet mener, at sønnen i perioden fra november 2010 til december 2011 var klar over, at sølvsmykkerne havde med de brutale voldtægter at gøre. Men det nægter den 24-årige søn, NH, som har en helt anden version af historien:
- Jeg har købt dem af en kammerat inde på Christiania.
- Jeg er ret sikker på, at min far var blevet varetægtsfængslet, da jeg købte dem, tilføjede den maskinklippede NH fra sin plads på anklagebænken.
NH regnede med, at der var tale om tyvegods, og han har da også erkendt hæleri, som han nu er blevet dømt for.
- Normalt når man køber sølvsmykker på den måde, stammer det fra kriminalitet. Man kan godt have en formodning om, at det ikke er fra det allerbedste sted, tilføjer han.
Den unge mand betalte mellem 3000 og 4000 kroner for sølvsmykkerne. De har dog nærmere en værdi af cirka 28.500 kroner, lyder vurderingen fra politiet.
NH mener, at man kan finde dna-materiale fra kammeraten på smykkerne, hvis man bare undersøgte dem nærmere.
- Jeg kan ikke se, at politiet har foretaget den slags undersøgelser, tilføjede hans forsvarsadvokat, Elsebeth Rasmussen, i retten.
Anklageren i hælerisagen mod
Amagermandens søn var ganske godt tilfreds efter dommen i Københavns Byret.
- Det var den dom, jeg håbede på, lød det fra anklager Søren Harbo.
- Det er 100 procent sikkert og kriminalteknisk bevist, at smykkerne stammer fra Ingolfs Alle, tilføjede anklageren.
Sagen mod
Amagermanden er en af de mest spektakulære i nyere dansk kriminalhistorie.
Marcel Lychau Hansen blev i december sidste år idømt livstid for to drab og seks voldtægter begået over en periode på 23 år.




Lounge - seneste