Politiet tager huset fra millionsvindler

Det bliver ikke kun den 53-årige bilimportør Svend Hartmann, som får ny adresse, når han de næste fire år skal i fængsel.

Også hans tjekkiske kone og parrets søn skal se sig om efter et nyt sted at bo, skriver Frederiksborg Amts Avis, onsdag.
Oven i bøden på 76 millioner kroner og en regning til SKAT på 98 millioner kroner blåstemplede Retten i Lyngby i går, at politiet overtager Svend Hartmanns hus i Birkerød, blandt andet for at dække sagens omkostninger.
- Vi finder en ejendomsmægler og sætter huset til salg, siger politiinspektør Flemming Poulsen fra Nordsjællands Politi.
I dommen lagde retten vægt på, at Svend Hartmann har optrådt konkurrenceforvridende, idet han har kunne sælge importerede biler til lavere priser, da han brugte momsen som fortjeneste.
- Svend Hartmanns videresalg af de importerede biler har påført andre bilforhandlere skadevirkninger som følge af urimelige konkurrencevilkår, lød det fra Britt Falster Klitgaard.
Svend Hartmann og hans forsvarer udbad sig betænkningstid med hensyn til anke.
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik