Konkursboet Cimber Sterling er solgt

Konkursboet Cimber Sterling er blevet solgt. Op mod 300 job er blevet reddet.

Tre tidligere topfolk i Cimber Sterling har købt op i konkursboet og lavet et nyt flyselskab, Cimber A/S. Det redder 114 job.
Det drejer sig om Jørgen Nielsen, der er søn af det oprindelige Cimber Airs stifter Ingolf Nielsen. Jørgen Nielsen har også i mange år været direktør i Cimber Sterling.
Der ud over er det Alex Dyrgaard og Jacob Krogsgaard. Sidstnævnte var direktør, der selskabet indgav konkursbegæring.
Det nye Cimber A/S fortsætter flyvningerne, blandt andet for SAS, oplyser kuratorerne.
Den anden del af konkursboet, der omhandler vedligehold af fly er købt af et selskab, der heder Mansvel. I alt 200 til 260 arbejdspladser er bevaret.
- Det har været nogle intense og nervepirrende forhandlinger - ikke mindst for de mange medarbejdere, som har svævet i uvished.
- Det har været et kapløb med tiden, hvor det helt op til de sidste minutter før underskrift var usikkert, om man kom i mål, skriver kuratorerne.
Dertil kommer, at 50 medarbejdere har fået job hos flyselskabet Jettime efter overtagelsen af to Boeing fly fra konkursboet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik