Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

70 kilo sprængstof nedlagde to højhuse
Arkiv
Mere information

70 kilo sprængstof nedlagde to højhuse

13-05-12 17.44 af TV2/Lorry

REGIONEN |
To af Danmarks første højhuse på i alt 28 etager i Rødovre er lagt i grus, og alt gik efter planen. Tidligere beboere så til med blandede følelser.

To af Danmarks første højhuse på i alt 28 etager i Rødovre er lagt i grus, og alt gik efter planen. Tidligere beboere så til med blandede følelser.

To af Danmarks mest omtale højhuse - Ruskær og Agerkær - i københavnerforstaden Rødovre styrtede søndag middag i grus.

Det mindste hus, Ruskær, måtte først lade livet. På få sekunder blev den 13 etager høje bygning forvandlet til en enorm støvsky og en kæmpe bunke murbrokker.

Et stort publikum iført støvmasker og solbriller fulgte dramaet på afstand. Efter braget begyndte nogen at klappe, og nogen jublede. Men ikke alle.
Jane Morling fik tårer i øjnene. Hun har engang boet på 11. etage i Ruskær.

- Jeg blev meget bevæget. Det er det med, at mange har boet der, og det er slut nu. En epoke er slut. Jeg elskede at bo der, siger hun.
Før også Agerkær blev lagt ned, tjekkede sprængningseksperterne, at den første sprængning ikke havde gjort skade på vand-, el- og gasledninger eller andre bygninger i området. Det næste brag blev udløst, og Agerkærs 15 etager styrtede sammen.

35 kilo sprængstof i hvert af højhusene var nok til at gøre det af med de to højhuse, som var blevet ubeboelige på grund af risiko for sammenstyrtning. Da prisen for en renovering ville blive mellem 300 og 400 millioner kroner, var der ikke andet at gøre end at sprænge højhusene væk, konkluderede AAB, der ejede husene.
Husene er bygget i midten af 1950'erne, men efter et halvt århundrede som hjem for skiftende familier, begyndte husene at vise tegn på bygningsskader i betonen.

Kim Halberg har boet i området i 54 år. Da han var syv år flyttede han ind i et af højhusene.

- Jeg har været med hele vejen. Når det blæste, gyngede væsken i glassene. Op og ned ad siderne. Der var knald på oppe på 11. etage, fortæller han.

I 2005 blev sikkerheden i bygningerne kritiseret, og en nytårsdag i 2007 blev husene evakueret af frygt for, at de skulle blæse omkuld.
Få måneder senere besluttede AAB, der nu ejer murbrokkerne, at husene skulle rives ned.

Forud for sprængningerne var der gjort et omfattende planlægningsarbejde for at sikre, at der ikke gik noget galt, oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Vi gik da med lidt spænding i maven. Men vi er meget tilfredse, siger politiinspektør Michael Kristiansen.




Flere nyheder:


100% lokalproduceret økologisk mælk lanceres

100% lokalproduceret økologisk mælk lanceres

30-01-2015 15:51 af TV2/Lorry
ERHVERV |
I dag har det røde Ø-mærke fødselsdag - her 25 år efter økologiens indtog, går man nu skridtet videre i Lejre.
39-årig dømt for hævndrab med ratlås i Høje Gladsaxe

39-årig dømt for hævndrab med ratlås i Høje Gladsaxe

30-01-2015 15:03 af Ritzau
KRIMI |
Efter at have været efterlyst internationalt blev drabsmistænkt anholdt i lufthavnen. Nu idømt 12 års fængsel.
Nomineret til byggeriets Oscar

Nomineret til byggeriets Oscar

30-01-2015 14:37 af TV2/Lorry
SAMFUND |
De nye Christianshavner-lejligheder på Krøyers Plads er nomineret til byggeriets svar på filmverdens Oscar.
Modeuge under pres

Modeuge under pres

30-01-2015 13:57 af TV2/Lorry
ERHVERV |
Modellerne skridter i disse dage ned ad den ene catwalk efter den anden, men udenfor blitzlysene, foreslår Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, at der skal lægges et økonomisk pres på Copenhagen Fashion Week og Danish Fashion Institute.