Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Mere information

De to højhuse i Rødovre er nu sprængt væk

13-05-12 12.50 af Ritzau

SAMFUND |
To af Danmarks mest omtale højhuse styrtede søndag middag i grus i københavnerforstaden Rødovre.

Det mindste hus Ruskær blev sprængt væk først, og på få sekunder og i en enorm støvsky gik bygningen i knæ under sprængningen. Tilbage lå en kæmpe bunke murbrokker.

Derefter gik der nogle minutter, inden sprængningseksperterne kunne konstatere, at sprængningen ikke havde ødelagt vitale vandledning, el-ledninger, gasledninger eller bygninger i området.

Og så sank også Agerkær i knæ i en støv af sky.

35 kilo sprængstof i hvert af højhusene gjorde det af med Ruskær og Agerkær på henholdsvis 13 og 15 etager. Hele det omfattende projekt har kostet omkring 175 millioner kroner.

Højhusene var ubeboelige på grund af risiko for sammenstyrtning, og de var alt for dyre at renovere. Prisen for en renovering ville blive mellem 300 og 400 millioner kroner.

Derfor var der ingen vej uden om at sprænge højhusene væk, konkluderede AAB, der ejede husene.

Husene er bygget i midten af 1950'erne, men efter et halvt århundrede som hjem for skiftende familier, begyndte husene at vise tegn på bygningsskader i betonen.
I 2005 blev sikkerheden i bygningerne kritiseret, og en nytårsdag i 2007 blev husene evakueret af frygt for, at de skulle blæse omkuld.

Få måneder senere besluttede AAB, der nu ejer murbrokkerne, at husene skulle rives ned.




Lounge - seneste