Teenagedreng dømt for voldtægt

En 16-årig dreng er blevet dømt for at have voldtaget en kvinde i Valby. Han har anket dommen til landsretten.

En 16-årig dreng blev onsdag i Retten på Frederiksberg idømt et år og tre måneders fængsel for voldtægt. Ni måneder af straffen blev dog gjort betinget.
Voldtægten fandt sted en tidlig lørdag morgen på Folehaven i Valby.
Det 24-årige offer forklarede dengang til politiet, at hun tilfældigt mødte gerningsmanden ved Københavns Hovedbanegård, hvor de besluttede sig for at tage videre sammen.
Men da de kom til Folehaven i Valby, trak han hende ned i en kælder, sparkede en kælderdør op og gennemførte fuldbyrdet voldtægt af hende, lød kvindens forklaring.
Drengen henvendte sig efterfølgende selv til politiet, men da både grundlovsforhøret og selve retssagen blev holdt for lukkede døre, er det uvist, hvad han har forklaret.
Retten var dog ikke enig i afgørelsen. Den juridiske dommer ville frifinde drengen, mens de to domsmænd mente, at han var skyldig i voldtægt.
Drengen ankede på stedet dommen til Østre Landsret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik