Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

DBU inddrager Lyngbys superligalicens
Foto: TV2/Lorry
 
Mere information

DBU inddrager Lyngbys superligalicens

01-05-12 12.20 af Ritzau

SPORT |
Lyngby får uanset de sportslige resultater i denne sæson ikke lov at spille med i Superligaen næste år.

Uanset om det lykkes for Lyngby Boldklub at kravle over nedrykningsstregen i Superligaen i denne sæson, kommer klubben ikke til at spille fodbold i landets bedste række i næste sæson.

Dansk Boldspil-Union (DBU) meddeler, at klubben ikke får fornyet sin superligalicens, fordi forholdene på Lyngby Stadion ikke lever op til reglerne.

Det skyldes både, at man endnu ikke har fået lagt varme ned under græsset, men også at der fortsat ikke er 3000 siddepladser til rådighed på stadion.

Lyngby har været bekendt med problemet hele vejen gennem denne sæson, idet man sidste år kun fik midlertidig dispensation til at spille på Lyngby Stadion.

Hvis man kunne dokumentere, at manglerne ville blive forbedret, ville licensen blive fornyet.

- Denne dokumentation har klubben ikke indsendt til licensudvalget før behandlingen af klubbens licensansøgning, skriver DBU på sin hjemmeside.

Lyngby har lige nu seks point op til OB på 10.-pladsen med fem spillerunder igen. De to klubber mødes i næstsidste spillerunde i det, der ellers kunne være blevet den afgørende kamp om nedrykning.

Også Blokhus har fået besked på, at klubbens stadion ikke lever op til kravene, og derfor vil klubben blive rykket ned fra den næstbedste række, Betsafe Ligaen.

Blokhus har med syv spillerunder igen hele 10 point op til nedrykningsstregen.

Begge klubber har mulighed for at anke afgørelsen. Det skal ske seneste tirsdag den 15. maj.




Flere nyheder:


Folk i hovedstaden giver mindst til velgørenhed

Folk i hovedstaden giver mindst til velgørenhed

05-03-2015 10:57 af Sten Brøgger TV2/Lorry
SAMFUND |
Beboerne i hovedstadsområdet er 'nærige', når Folkekirkens Nødhjælp samler ind mod sult og fattigdom. Folk i Tårnby giver mindst.
Sympatistrejke er på vej i flybranchen

Sympatistrejke er på vej i flybranchen

05-03-2015 10:48 af Ritzau
ERHVERV |
Serviceforbundet varsler, at forbundets medlemmer vil sympatistrejke for at støtte Norwegian-piloter.
Ambassadør-skandale fører til opsigelser

Ambassadør-skandale fører til opsigelser

05-03-2015 07:59 af Ekstra-Bladet
SAMFUND |
En sygeplejerske har sagt op og flere andre får psykologhjælp som direkte konsekvens af den særbehandling, Saudi Arabiens ambassadørs mor har fået på Hvidovre Hospital.
Politi: Skudoffer i Værløse blev ramt i hovedet

Politi: Skudoffer i Værløse blev ramt i hovedet

04-03-2015 22:38 af Ritzau
KRIMI |
26-årig mand fra Værløse blev hårdt såret under skyderi på åben gade i Værløse. Det var måske et bandeopgør.