10-årig pige ramt af frygtet sygdom

To unge mænd er tidligere på året blevet ofre for meningitis. Nu er en 10-årig pige indlagt.

En 10-årig pige fra Hillerødsholmskolen har fået konstateret meningitis og er lige nu indlagt på Nordsjællands Hospital. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

quote Men i går klokken 12.00 blev jeg ringet op og fik at vide, at alarmen var afblæst. Det er ikke smitsom meningitis.

Søren Skals, skoleleder på Hillerødsholmskolen 

Alle forældre til elever på skolen er blevet informeret på forældreintra, og skoleleder Søren Skals oplyser til avisen, at der heldigvis ikke er tale om den smitsomme slags.

- Vi blev ringet op omkring klokken 15.00 tirsdag, hvor vi fik at vide, at vi skulle orientere forældrene i den pågældende elevs klasse. Det gjorde vi, og så blev vi enige om også at sende en besked rundt til resten af forældrene på skolen. Men i går klokken 12.00 blev jeg ringet op og fik at vide, at alarmen var afblæst. Det er ikke smitsom meningitis, siger skoleleder Søren Skals til Frederiksborg Amts Avis.

Styrelsen for Patientsikkerhed har stor fokus på især den smitsomme variant af sygdommen, hvor bakterierne spredes fra person til person med smådråber, der opstår ved hoste og nys. I det her tilfælde oplyser skolen, at der ikke kommer til at ske det store, når eleverne vender tilbage fra vinterferie på mandag.

Der har i årets første måned allerede været to dødsfald som følge af den frygtede sygdom. Den 1. januar mistede en 17-årig gymnasieelev fra Nordsjælland livet, og den 30. januar døde en 18-årig mand fra Københavnsområdet. I begge tilfælde var der tale om smitsom meningitis.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik