Vi bruger cookies!

tv2lorry.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2lorry.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Det Gamle Lorry
Foto: Frederiksberg Biblioteks Lokalhistoriske Billedsamling
Foto ca. 1890
Mere information

Det Gamle Lorry

19-09-12 09.32

Om lorry |
TV2/ Lorrys historie starter i 1989, hvor vi flyttede ind i de gamle bygninger på Frederiksberg. 'Landsbyen' er nu TV-studie, og 'Guldaldersalen' og 'Drachmann Kroen' redaktionslokaler.

Lorry

Men bygningerne rummer en historie der går helt tilbage til 1834. Gymnasielærer Elisabeth Skov og direktør for Revymuseet Erik Hvidt har beskrevet denne i bogen 'Liv og lyst på Frederiksberg', der er udgivet som undervisningsmateriale af Pædagogisk Center på Frederiksberg. Det nedenstående materiale er hentet fra deres bog, der også rummer bl.a. Albambra, Betty Nansen Teatrets og Riddersalens historie.

Historien om Lorry tog sin begyndelse i 1834, hvor lystgården Enighedslyst i Allégade 9 blev omdannet til traktørsted. I midten af 1860'erne blev der indrettet sangerindepavillion til glæde for især de mange håndværkersvende, der opsøgte stedet.

Selvom sangerindepavillonerne ikke havde et godt ry, fortsatte restauratør Carl Kehlet i 1877, da han lejede sig ind, med at lade de unge sanglærker optræde. De skabte så stor en omsætning, at han kunne købe hele ejendommen. I stueetagen indrettede han en restaurant i almuestil og flyttede sangerinderne ovenpå, i hvad han kaldte Café Chantant, det nuværende Riddersalen. Her sad damerne, som han betegnede som "Nordens skønneste kvinder", på rad og række på forgyldte stole, og efter tur rejste de sig og gik frem på scenen for at give et nummer.


Lorry Feilberg

Sangerinderne blev, oftest uden bund i virkeligheden, anset for moralsk anløbne. Dette gjorde dem spændende, og nye publikumsgrupper begyndte at komme. Blandt de berømteste gæster var digteren Holger Drachmann, der her mødte sin muse Edith blandt sangerinderne. Kehlet solgte i 1896 etablissementet til Frederik Laurentius Feilberg, bedre kendt som Lorry Feilberg, der opkaldte hele etablissementet efter sig.

Under mottoet "Festligt - folkeligt - fornøjeligt" fortsatte han linjen efter sin forgænger, men brød sig ikke om navnet Café Chantant og omdøbte det til Operetten. For at udnytte sangerindernes popularitet så meget som muligt, flyttede han dem i sommermånederne udenfor på pladsen i en dertil opført pavillion, hvilket satte sindene i bevægelse på det agtværdige Frederiksberg. Resultatet blev et forbud mod udendørs optræden, hvorefter pavillionen blev revet ned og sangerinderne sendt tilbage ind i det dunkle lokale.


Guldaldersalen

Lorry Feilberg ville gerne være en del af det bedre selskab, så i 1913 købte han naboejendommen med henblik på at indrette en smukt udsmykket sal, hvor eftermiddagsgæster kunne drikke te til dæmpet salonmusik, mens lokalet kunne udlejes til middagsselskaber i aftentimerne. På grund af sygdom nåede Feilberg ikke at realisere sine planer. Det gjorde hans efterfølger Valdemar Nielsen til gengæld og åbnede lokalet under navnet Guldaldersalen.


Riddersalen

Syngepigerne havde fortsat ikke noget godt ry, og i 1914 blev de afskaffet. Operetten blev herefter omdøbt til Riddersalen, hvor der de første år blev opført kabareter. Siden udviklede teatret sig i perioder til en af de mest spændende eksperimenterende teaterscener. I lokalet ved siden af indrettedes Drachmann Kroen dekoreret med motiver fra digterens værker, mens der på bjælkerne blev malet nogle af hans sentenser.

Men det er nok udvidelsen af stueetagen med indretningen af Landsbyen i 1910, man mest forbinder med Lorry. I det udvidede lokale blev væggene udsmykket som facader på bindingsværkshuse. Scenen var en stor høstvogn, og der var både smedje, bondekøkken og brønd opstillet, mens publikum var anbragt ved små borde rundt i lokalet. Tjenerne var iført folkedragter, og dagens menu var gule ærter.


Schalburgtage

I 1929 blev Landsbyen udvidet på ny, og samtidig blev sceneriet gjort mere internationalt med romantiske tyrolerhytter med balkoner og sneklædte bjergtoppe malet på bagvæggen. Der blev også lavet en stor scene med plads til både orkester og solister.

I 1945 blev Lorry mål for en Schalburgtage og jævnet med jorden, men få måneder senere stod en ny landsby opført med bedre scenefaciliteter og den berømte stjernehimmel.

Igennem de følgende 30 år var Landsbyen mål for familieudflugter. Der blev afholdt store børnefødselsdagsarrangementer på eftermiddage, mens aftnerne bød på international artistoptræden. Men med tv's komme og publikums ændrede vaner løb tiden fra Lorry, og i 1976 blev det lukket.


TV og teater

Nogle år senere blev bygningerne købt af Frederiksberg Kommune og efter omfattende istandsættelse udlejet til bl.a. Jesper Klein og hans Klyder. Man forsøgte at sætte gang i underholdningen med opsætningen af flere populære operetter, og Pallesen og Pilmark-samarbejdet tog sin begyndelse her. Men det var ikke nogen rentabel forretning. TV blev stedets skæbne i mere end én forstand da TV2/Lorry rykkede ind i hele underetagen i 1989 og siden har har sendt de regionale udsendelser her fra.


Bogen "Liv og lyst på Frederiksberg" kan købes på Pædagogisk Center Frederiksberg. (www.frb-pc.dk)




”Et latterligt menneskes drøm”

”Et latterligt menneskes drøm”

23-04-2014 15:00 af Club Lorry
Arrangementer |
Dostojevskij fortolkes i en anderledes forestilling i det tidligere begravelseskapel på Assistens Kirkegård.
Lounge - seneste udsendelser
Ugen Igen - Seneste uds.