Serie Anne i Gode Hænder

28:02

Dette afsnit

Anne i Gode Hænder: Lunden

18/05/2016

Bo- og genoptræningscentret Lunden i Varde er for senhjerneskadede. Astrid Elmstrøm på 19 år faldt i sommeren 2012 af en hest og var hjerneskadet efter to måneder i koma. Fra Hammel Neurocenter er hun kommet til Lunden for at fortsætte træningen.

Annie Hildebrandt Pedersen er 54 år og blev ramt af en hjerneblødning for tyve år siden. Dengang var hun alenemor med to små drenge, men familien tog sig af drengene, for efter hjerneblødningen kunne Annie ikke bevæge andet end højre pegefinger. Annie er royalist og fortæller om mødet med kronprinsesse Mary. Akilan Gnanasekaram er tamil, 35 år og sidder i kørestol. En meget teknologisk udviklet kørestol med indbygget computer, så han kan skype med familien. Den moderne teknologi har stor betydning for handicappede. Den gjorde det muligt for Bjarne Thomsen at skrive en bog udelukkende ved at bruge øjnene.

Anne Klysner har sat sig for at vise os forsiden af velfærdssamfundet. Hun tager seerne med ind bag fordommene til de gode historier og de mange mennesker, der gør en positiv forskel. 

'Anne i Gode Hænder' er en serie, hvor vi møder mennesker der er afhængige af at andre tager sig af dem - at de er i gode hænder.

Serien er produceret af TV Syd i 2013.

Afsnit

Aktuelle serier på Lorry +